En folkefjende

I Arthur Millers bearbejdelse bliver Ibsens samfundsdrama til et trykkammer. En læge opdager, at byens berømte badevand er forgiftet, og forestiller sig, at sandheden vil blive modtaget som en offentlig tjeneste. I stedet ankommer sandheden som en smitte. Hvad der begynder som en medicinsk og moralsk advarsel, forvandles hurtigt til en kamp om penge, omdømme, politisk overlevelse og flertallets vrede.

Efterhånden som aviser, embedsmænd, naboer og almindelige borgere vender sig mod det ubekvemme faktum, skærpes stykket til et drama om fabrikeret opinion og offentlig fejhed. Millers version gør konflikten brutalt moderne: ikke kun et opgør mellem brødre, men et sammenstød mellem samvittighed og konsensus, mellem bevis og den sociale maskine, der vil begrave det.

Spørgsmålet er ikke længere, hvem der har ret. Det er, hvem der kan overleve at sige sandheden højt i offentligheden.